Af Nick HvidtfeldtFredag den 25. maj 2012, 09:50
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Ugh. Kelly Clarksons nye single, 'Dark Side', er megafed! Jeg kan slet ikke få nok af den smukke powerballade, hvor Kelly yderst følelsesladet spørger sin elsker, om han kan elske hende på trods af hendes mørke side. Desværre ødelægger hun den spirituelle stemning ved at lave en utrolig banal kliché-video.
LÆS OGSÅ: Kelly Clarkson langer ud efter medierne
Soloscenerne med grøn-sort kjole og sexy makeup: LO-VIN' IT! Men de mange klip med personer, der enten er blevet mobbet, har mistet deres job, prøver at tabe sig, eller hvad deres livskvaler nu end er, trækker viben i nummeret ned fra modig og mystisk til flad og fesen. Og så krammer hun dem gudhjælpemig til sidst! Jeg kan sagtens acceptere din 'dark side', Kelly, men så er du også nødt til at vise mig den.
LÆS OGSÅ: Se Kelly Clarkson danse sejrsdans med sine fans
Jeg kunne nemt sige, at 'du er god nok, bare tro på dig selv'-videoer bare er 'SO 2010', men det er ikke engang det egentlige problem her. Det, der går mig på, er, at Kelly kunne – og burde! – have kreeret en mørkere video, der fortalte hendes egen historie med masser af closeups, brug af lyseffekter og spænding frem for en søvndyssende, overfladisk dødbidder af en video, vi har set tusind gange før hos både hende selv og andre. Kæmpeøv!
Se videoen til 'Dark Side' herunder: