Af Laura Lindskov JensenMandag den 30. juli 2012, 11:31
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
»Min datter er alt for mig... En dag er jeg nødt til at lade hende gå, men så skal hun være sammen med en mand og ikke en dreng som dig«. Sådan lyder beskeden til Justin Bieber i teaseren for musikvideoen til singlen 'As Long As You Love Me'. JB forbydes at se sin kæreste af den unge piges far, og da Justin med desperat stemme udbryder: »Jeg elsker hende«, rådgiver 'svigerfar' ham blot koldt til at stikke af. Dét gør Bieber, men med datteren på passagersædet ved siden af.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber vender tilbage til Danmark
Der er lagt op til eventyr, nu hvor helten Bieber befrier sin prinsesse fra den besidderiske 'drage', men teaseren tegner desværre ikke til, at historien får nogen lykkelig slutning. Faderen spilles af den karismatiske skuespiller Michael Madsen, som mange husker for sin kølige rolle i Quentin Tarantinos 'Kill Bill', og samtalen mellem Bieber og Madsen bliver brudt af små klip, der forvarsler, at godt nok slipper Bieber af sted med kæresten, men faderen fanger dem. Kender man lidt til Tarantinos univers, så ved man, at denne historie meget vel kan ende både grusomt og blodigt.
LÆS OGSÅ: Når popstjernerne bliver taget i at mime
Videoen er smukt filmet, Bieber ser sød ud, og den dramatiske opbygning suger én ind i universet, men vi føler os snydt. Vi vil have slutningen på dette drama. Nu! Derfor er det med stor beklagelse, at vi nu udsætter jer for det samme hårde valg - en alt for lille bid Bieber nu eller en ulidelig venten på at få hele videoen på én gang. Vælger du det første kan du se teaseren til 'As Long As You Love Me' herunder: