Video: Bieber slået til blods i stærkt kærlighedsdrama

Video: Bieber slået til blods i stærkt kærlighedsdrama

Wow! Justin Biebers nye video til 'As Long As You Love Me' er en stærk og hæsblæsende kortfilm med en rørende historie, der ender i blod, sved og tårer. Se videoen her. Nu!

Af Nick HvidtfeldtOnsdag den 1. august 2012, 15:16 Bookmark and Share

0.

Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere

Videoen til Justin Biebers 'As Long As You Love Me' er lige – som i lige, lige, lige – landet, og jeg har glædet mig som en Belieber til at se, hvad han har fundet på til dette pragtfulde nummer. Og jeg er bestemt ikke skuffet! Det er en helt lille kortfilm, der starter med en halvandet minut lang intro, som vi skrev om i forgårs, og herefter går tingene heftigt for sig.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber skriver sang til Selena Gomez

Det kan være svært at hitte ud af alle elementerne i handlingen med den hurtige krydsklipning og de mange henholdsvis lykkelige og sørgelige scener, så her får du lige en opsummering: Bieber er dybt forelsket i en pige, hvis dominerende far ikke kan lide ham. JB og pigen aftaler at flygte med tog, men hun møder ikke op på stationen som aftalt, så Justin ræser hjem til hende i bil (uden paparazzi i ryggen) og får hende overtalt til at tage med ham alligevel.

Men faderen opdager det og haster efter de unge turtelduer, som han hurtigt får opsporet, og så kan det nok være, at Justin får et par på tuden! Den blodige affære slutter desværre ikke lykkeligt for Bieber, som ender mørbanket på jorden alene og forladt i mørket. Snøft! Medrivende historie og godt spillet af Justin, som formår at græde overraskende rørende og mere troværdigt end sin mentor Usher. Jeg er solgt (omend videoen nu altså må siges at være kraftigt inspireret af Enrique Iglesias' video til 'Hero')!

LÆS OGSÅ: Opråb: Hvordan kan Treo kun give Bieber én stjerne?

Det er en af de videoer, der bare passer perfekt til nummeret – her endda et nummer, der i forvejen er ultra-fedt. Jeg er helt vild med alt omkring det – lige med undtagelse af Big Sean, der er komplet unødvendig. Men ellers rammer 'As Long As You Love Me' klokkerent ned i glædescentret i min hjerne. Især det sidste minut af sangen, hvor Justin virkelig krænger sit indre ud, giver mig himmelske kuldegysninger og gør mig fugtig i øjenkrogen. Det er måske de bedste 60 sekunder i popmusik i 2012.

Se videoen til 'As Long As You Love Me' herunder:



Seneste kommentarer

15/04 Poplick går i dvale

Hvornår kommer i cirka tilbage med artikler og anmeldelser, i det ...

25/03 Forbudt for børn: Bandlyste musikvideoer

Meget af det virker selvfølgelig stødende, men der er uendeligt ...

17/03 Christina Aguileras 'former' er guld værd

20 mil for at være frontfigur for et datignsite. Vildt nok. Mvh ...

09/03 Anmeldelse: Nik & Jay - 'Copenhagen Pop Cartel'

Med alt respekt, så er det da klart en 6. :D

08/03 Lil Wayne udskyder dansk koncert til efteråret

Hej Louise. Ifølge Live Nation, som arrangerer koncerten, så kan ...