Af Annika Raunstrup Mandag den 26. marts 2012, 14:03
0.
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Når Xander og Ankerstjerne laver et nummer sammen, og titlen er 'Den Første Nat', så har man en forventning. En høj forventning. Om en sang med et klokkeklart budskab, serveret på et sølvfad af lækker lyrik, krydret med en sprød stemme og et storladent omkvæd. Jeg fik hvad jeg bestilte og what a treat! Sagt på mindre kringlet dansk: Tak for sangen gutter, den er jeg meget glad ved!
LÆS OGSÅ: Da Wesley Snipes mødte Biker Jens
Videoen er bare lidt som et stykke wienerbrød, for nu at blive i mad-terminologien. Man VED det smager fortrinligt, men det ser bare ikke lækkert ud. Det er (bestemt!) ikke fordi Ankerstjerne ikke tager sig godt ud på en skærm, og det samme kan man kun sige om den smukke kvinde, der er hans modpart. Men har man set de første 50 sekunder, så har man set det hele.
LÆS OGSÅ: Ankerstjerne: »Burhan G's album er bedre end mit eget«
Og ser man så det hele, får man lov til at genopleve de første 50 sekunder rigtig mange gange. Sex. Skænderi. Forsoning. Sex. Skænderi. Forsoning. Du får ét gæt på, hvad det næste der så sker er. Sex, skænderi og forsoning, ja! På forskellige og alligevel meget ens måder. Jeg kan godt se det fine i den historie, der bliver fortalt, men det er bare lidt fantasiløst i forhold til tekstens mange facetter. Hvad mener du?
Se 'Den Første Nat' HER.