Af Nick HvidtfeldtTorsdag den 3. maj 2012, 14:07
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Akon er en aggressiv herre i videoen til nummeret 'Hurt Somebody', en promosingle fra hans kommende album, 'Stadium'. I den overraskende følelsesladede sang hører vi nasalrapperen synge om den kolde verden, han oplever, og i videoen lufter han for alvor sin vrede i en fyrig kamp i en boksering.
LÆS OGSÅ: Ikke for sarte sjæle: Voldelige musikvideoer
»Det er egentlig for at promovere, at man ikke skal bruge skydevåben«, har rapperen forklaret om videoen i programmet '106 & Park'. »Hvis du har et problem med nogen, skal I bare ordne det i ringen. Vi er mænd, lad os klare det. Hvis vi ikke kan snakke om det, så lad os slås om det«. Det synspunkt er jeg så ikke heeelt enig i, for Akon bør da hverken promovere, at vold med eller uden våben er okay. Fornuftig dialog er vejen frem, people! Men som sagt så gjort.
Se videoen til 'Hurt Somebody' herunder: