Af Kristian Dam NygaardFredag den 10. august 2012, 19:17
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Kidd, Kidd, Kidd. Det er aldrig kedeligt at gå til koncert med denne vanvidstyfon af en smadret hitmaskine. Han er 10'ernes svar på Nik & Jay. Hvor de omkring årtusindeskiftet midt i et økonomisk opsving forvirrede danskerne med deres store armbevægelser, bling bling og blær, er det nu Kidd, der i en skrabet finanskrise-version uden penge på lommen, men masser af damer og skæve rim, sætter dagsordenen på popscenen.
LÆS OGSÅ: Smukfest2012: Publikum anmelder Kato
Var det ikke slut med Kidd? Påstod han ikke på landsdækkende tv med svedig overlæbe, at han var færdig med 'Kidd', 'Uuuuh det er så svært at være god', 'Jeg har ik' lavet penge', 'Kysset med Jamel' og hvad de ellers hedder? Det ser ikke sådan ud. De bliver stadig sendt afsted fra rampen - og stadig lyder de fredag eftermiddag som skovens største hits.
LÆS OGSÅ: Smukfest2012: Burhan G kørte den hjem med vaskebræt
Uindviede ryster på hovedet og tænker 'sikke noget lort'. Muligvis. Men det er lort med et stort bredt smil på læben. Som når Kidd på nummeret 'Evigt kærlighed' med store armbevægelser kaster sin kærlighed ud mod sin eneste ene, hvorefter det lyder lige op til omkvædet »Vores evige kærlighed slutter på fredag«.
Det er ungt, dumt og i tidens ånd uhyggeligt trendy. Kidd er og bliver en underholdende ener på den danske musikscene.