Af Mark SerunjogiMandag den 11. april 2011, 15:53
0.
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Jinks er for alvor sprunget ud under navnet Ankerstjerne i et nyt samarbejde med Burhan G. Sidste gang de to slog hovederne sammen, var det til Trey Songz-coveret 'Aldrig Tilbage Igen', men denne gang er det det helt friske og originale nummer 'Tag Hvad du Vil' som vi får serveret. Eftersom sangen ikke medvirker på Burhan Gs album, og crooneren er på vej på turné, går vi udfra, at nummeret er Ankerstjernes, hvor Burhan er featuring.
I teaseren ser vi Ankerstjerne og Burhan alene i mørke gader og værelser. »Og nu er det sted vi kaldte hjem ligesom et fremmed land« lyder en strofe fra navneskifterens vers, og så er stemningen ligesom lagt. Drengene vil endnu engang have os til at forstå, hvor søvnløs man bliver, hvor ondt det gør, og hvor skakmat man kan føle sig når kæresten skrider.
Efter at have stået i de andre Nexus-drenges skygge i et par år, kan vi kun ønske Ankerstjerne/Jinks, hvad end han vælger at kalde sig for, held og lykke med soloforsøget. Lad os håbe, hans numerolog havde ret i, at en navnforandring ville medføre succes.
Se teaseren til 'Tag Hvad Du Vil' HER.
Glæder du til at høre og se Ankerstjerne og Burhan Gs 'Tag Hvad Du Vil'?