Af Michael Tornsberg / Foto: ArkivLørdag den 2. juni 2012, 20:43
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Der var lagt op til elektronisk popfest i international klasse, da Robyn besøgte Skive Festival fredag aften - og det var lige præcis, hvad de mange fremmødte festivalgæster fik.
LÆS OGSÅ: Lukas Graham drak rødvin med Skives smukkeste pige
Lige fra de første hårdtpumpede toner havde den svenske popfugl fat i publikum, og der blev hoppet og skreget med til alle numrene. Og når hun skruede op for hits som 'Call Your Girlfriend' og 'Wih Every Heartbeat', nåede stemningen elektriske højder.
Skal man være lidt kritisk, ville det have klædt koncerten med en smule kontakt til publikum. Det er altid fedt at have en fornemmelse af, at sagngeren ikke bare kører på automatpilot - også selvom det måske er tilfældet.
LÆS OGSÅ: Medina holdt tyndt besøgt familiefest i Skive
Alligevel kunne Robyn kun svinge sig op til en enkelt gang eller to at råbe 'Skiiiive!', og helt ærligt; så forskelligt er svensk og dansk altså heller ikke.
Robyn var mødt op i stramtsiddende gulplettede bukser, der blev vredet rundt i en række mere eller mindre skøre og kreative dansetrin. Bland andet klassikeren 'robotten' og 'sex-med-scenegulvet-dansebevægelser'. Der er en fin grænse mellem kikset og original, men denne nat var der bred enighed blandt publikum. Robyn er original på den fede måde, og hold kæft hvor kunne hun holde en fest!