Af Nick HvidtfeldtFredag den 15. juni 2012, 10:50
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Nogle ting her i verden er bare ikke i orden. En af dem er at give Justin Biebers nye album én stjerne. Én sølle stjerne ud af seks mulige. Jesus! Mage til selvhøjtidelighed og ignorance skal man lede længe efter. Men det er netop, hvad Ekstra Bladets Thomas Treo har gjort i sin anmeldelse af Bieber-drengens nye album, 'Believe', hvor han samtidig beskriver værket i et væld af unødvendige floskler og platheder.
Jeg ved udmærket godt, at alle ikke kan mene det samme, og at musik opfattes forskelligt af hvert enkelt individ. Alle har naturligvis ret til deres mening. Men dette kan jeg simpelthen ikke lade gå ukommenteret hen! For Treo siger ikke bare sin mening. Han fyrer en parade af påtagede spydigheder af i sin overfladiske beskrivelse af 'Believe' og giver ufortrødent sin arrogance frit spil i nedrakningen af numrene.
Selvfølgelig er det ikke andet end en chok-taktik fra Ekstra Bladets side. Selvfølgelig sætter de hade-Treo til at anmelde verdens førende popdreng for at få gode læsertal. Selvfølgelig vælger de at lægge dette oplagte bytte foran deres skudlystne jæger. Men helt seriøst.
Uvidende Benægter
Lad mig med det samme sige, at jeg ikke er i nærheden af at være Belieber. Jeg er ikke fan af Justin Bieber - tværtimod har jeg indimellem problemer med at lytte til hans klynkende vokal og forcerede voksenhed. Men jeg ved, hvad god pop er, når jeg hører det, og 'Believe' er uden tvivl mere værd end en enkelt stjerne og en letkøbt fordømmelse som den, Treo kommer med.
»'Believe' er udtryk for banalt børnelokkeri, og Biebers bagmænd mener åbenbart, at succesen er så selvfølgelig, at de ikke engang behøver at købe nogle effektive sange til knægten«, lyder det i anmeldelsen. At Treo overhovedet kan sige dette viser med al tydelighed, at han ikke ved en dyt om, hvad der rører sig på verdens hitlister. Det er netop numre som 'All Around The World', 'As Long As You Love Me' og 'Beauty And A Beat', der topper for tiden, ergo er de supereffektive at have på albummet.
Samtidig har Bieber plukket fra andre genrer og tidsperioder på numre som 'Die In Your Arms', 'Catching Feelings' og 'Maria'. Han læner sig altså ikke bare op ad de sikre hits, men tager også nogle chancer og udforsker nyt territorium, der potentielt baner vejen for et stilskifte inden for hovedstrømmen i popmusik. Hvis dét blot er »banalt børnelokkeri«, der lyder som noget, »Remee har lavet på en weekend«, ja, så skal der vel nærmest en genkomst af Michael Jackson himself til for at stille Treo tilfreds!
Det kan godt være, at dele af skiven lyder påtaget, overfladisk og som noget, enhver anden popdreng kunne synge. Men der er kunstnerisk udvikling, der er variation i lydbilledet, og der er personlige oplevelser inkluderet i produktet. Hvad end hele molevitten så er fabrikeret af kløgtige marketingfolk/"børnelokkere", så ændrer det ikke på, at sammensætningen af sange kan et eller andet. Det er ikke nødvendigvis årets album, vi har at gøre med her, men sig ikke, at du ikke kan høre nogen som helst kvaliteter i materialet, Treo. Bare fordi man ikke er Belieber, behøver man ikke være Benægter.
Nye standarder for lavmålet af journalistik
Hvis Justin Bieber »sætter nye standarder for umusikalsk plattenslageri«, så sætter Thomas Treo uden sammenligning nye standarder for lavmålet af journalistik. For hvis noget er »klinisk« og »uden anstødelige tiltag« her, så er det Treos forudsigelige anmeldelse, som er skåret over hans sædvanlige brokke-skabelon, og som let og elefant hopper over alt, hvad der kunne give det mindste indtryk af, at han på noget tidspunkt har rokket med til så meget som et millisekund af pladen.
Fint hvis Treo ikke er til denne slags pop. Fint hvis han havde forestillet sig noget andet. Fint hvis Treo ikke synes, Justin udnytter sit potentiale fuldt ud, eller hvis han havde forventet flere eller færre features eller nogle andre emner eller et andet albumcover eller en dybere stemme. Men intet af det hører vi noget som helst om. I stedet bliver de hånligt udslyngede linjer brugt på slidte fraser og trætte trivialiteter, som ikke fører nogen vegne.
Treo får givetvis ikke penge for at udvise omsorg og respekt. Men at han på sådan vis rakker ned på ikke bare Bieber, men også hans åbenbart snotdumme fans, hvis forældre vil »føle, de har svigtet i opdragerrollen«, når deres børn lytter til Biebers musik - det fatter jeg ikke er nødvendigt. Jeg ved godt, at Thomas Treos funktion først og fremmest er at være bidende satirisk og underholdende, og det er han så sandelig også, de gange han rammer plet.
Men ligesom for en stand-up-komiker er en joke kun sjov, når den formår at behandle et emne på en overraskende og opfindsom måde. Går man efter laveste fællesnævner ved uhæmmet at svine sit offer til med højt hævede holdninger og urealistiske forestillinger, så falder morskaben til jorden. Og manglen på reelt indhold udstilles.
Hvor er fagligheden henne?
Al respekt for at benytte sig af sproglige billeder som 'børnelokker' og 'klinisk renset for personlighed', men når det gøres så virkelighedsfjernt og i så bitter en tone som her, er anmeldelsen svær at tage til sig. Der er - eller bør i hvert fald være - forskel på en anmeldelse og en brokke-blog gennemsyret af ubegrundede postulater og en så umotiveret tilgang til jobbet. Det er udtryk for total ignorance og uvidenhed om popverdenen, når man kan tro, at dette er en dækkende beskrivelse af årets mest ventede popalbum.
Selvfølgelig skal en anmeldelse være subjektiv, men der må efter min mening stadig gerne optræde et vist niveau af faglighed. Og så ville det være bedst, hvis anmelderen ikke gik ind til opgaven med en udpræget forudindtaget indstilling. Nu kan jeg jo ikke sige præcis, hvad Thomas Treo tænker og føler, men det virker dæleme som om, at han på forhånd har forkastet albummet som værende uværdigt at spilde mere end to minutter af sit liv på.
Sæt ikke en anmelder til at anmelde en genre eller artist, han decideret ikke bryder sig om eller ikke har et ordentligt kendskab til. Hvis man altså går efter at få en kvalificeret anmeldelse. Og giv ham et kursus i basal argumentationslære og professionalisme, hvis han bedriver lige så ubrugelige anmeldelser som Treos her. Så simpelt kan budskabet i denne artikel opsummeres.
Helt fair at Treo synes, Bieber stinker fælt, som han formulerer det, men man savner, at påstanden bliver underbygget med reelle argumenter frem for meningsløs, fordomsfuld mundlort. Nogle gange kræver det som anmelder mere mod at sige, at noget er godt end bare at svine, svine, svine. Jeg tør godt sige det: Justin Biebers nye skive er god. Det er Treos anmeldelse ikke.
Du kan læse Thomas Treos anmeldelse af 'Believe' HER og dele din mening om sagen i kommentarfeltet nedenfor.