Af Laura Lindskov JensenTirsdag den 14. august 2012, 11:41
0.
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Både Nabiha, Mads Langer og Johnson deltager i dette års 'Toppen af Poppen' på TV2 sammen med de mere erfarne sangere Peter Belli, Sanne Salomonsen, Dicte og Kasper Winding. I aftenens udsendelse er det Rock Mama Sanne Salomonsens tekster, som er i fokus, og her har Mads Langer valgt at fremføre et Sanne-nummer, som de begge har et ganske særligt forhold til. Mads Langer skrev nemlig nummeret 'Overgiver Mig Langsomt' til det album, som Sanne Salomonsen kom med efter sin blodprop i hjernen. Sanne lå fire dage på intensiv, og nummeret handler om, da hun vågner op på hospitalet og ser sin søn igen for første gang.
LÆS OGSÅ: Mads Langer håber at få James Morrison med på næste album
»Det er det nummer, som klarest og kærligst viser, hvordan min søn og jeg havde det under det forfærdelige forløb... Og min skat (til Mads Langer), jeg er dig taknemlig, for den sang er nok en af de eneste sange, jeg ikke er i stand til at synge selv, for jeg tuder hver gang. Den kommer så tæt på, at jeg bryder hulkende sammen hver gang, så det er jeg glad for at du vil«, sagde Sanne inden Mads Langer fremførte den smukke sang.
LÆS OGSÅ: Smukfest2012: Nabiha spredte eftermiddagshygge
Det store pres og de smukke ord fra Sanne fik Mads Langer helt ud af fokus, og han gik i stå efter de første strofer. »Jeg er mega nervøs, hvad sker der«, udbød han og fik derefter kys og kram af Sanne. Da han så gik igang igen, var der ikke et øje tørt, og mens det glimtede i Johnsons øjenkroge, blev Nabihas kinder våde og hun måtte ty til lommetørklæder, og den smukke sangerinde sagde efterfølgende: »Det var uden tvivl 'hands down' det bedste nummer for mig i dag. Det var meget rørende«.
Hvis du ikke kan vente til klokken 20.00 med at se premiere-afsnittet, så kan du se det første afsnit på TV2's hjemmeside.