Af Kristian Dam NygaardMandag den 30. april 2012, 10:44
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Lad mig starte med konklusionen: Nik & Jays EM-sang 'Vi Vandt I Dag' er et klokkeklart hit, og den kører på repeat ud af højtalerne hos undertegnede. Den er store armbevægelser, højt til loftet og lige ud af Nik & Jay-hitskabelonen - den minder lidt om 'Mod Solnedgangen' og har et snit af 'Afrika støttesang' over sig. Så er det bare om konservative fodboldfans og tilbedere af 80'er-klassikeren 'Re-Sepp-ten' hopper med på vognen, eller om de forbeholder sig retten til at lægge armene over kors og ryste på hovedet.
LÆS OGSÅ: Galleri: Nik & Jay flexede sixpacks på Vesterbro
Der er masser skyts til modstanderne. 1.Titlen: 'Vi Vandt I dag' - ikke den mest opfindsomme af slagsen. 2. Lyrikken: Klassisk Nik & Jay med sætninger som »Vi er foran hele flokken / De får brug for nye kondisko« og »Selv når vi falder rejser vi os igen / Med hjælpen fra en ven / De skal se vores flag / For vi vandt i dag« tilsat den største kliché i fodboldsange: Flemming Tofts kommentatorstemme i breaket efter andet vers.
LÆS OGSÅ: Nik & Jays bedste Twitter-citater
Nik & Jay vil som altid dele vandene, og 'Vi Vandt I dag' passer nok bedre ind på et Nik & Jay-album end på et fodboldstadion, men den er det bedste bud på en dansk fodboldslagsang siden Dodo & The Dodsos 'Vi Vil Ha' Sejren I Land' fra 1998.
Hør 'Vi Vandt I dag' HER(Eksternt link til Danske Banks landsholdsside).