Af Kristian Dam Nygaard / Foto: ArkivLørdag den 2. juni 2012, 16:50
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Naturligvis var der proppet foran Skive Festivalens scene 2, da årets uundgåelige, Lukas Graham, fredag eftermiddag spillede deres første udendørs koncert. Forsanger Lukas Forchhammer indledte showet alene med sin keyboardspiller med den storladne 'Before The Morning Sun', og viste fra start af hvem der ejer 2012's største stemme.
LÆS OGSÅ: Video: Lukas Grahams vil skide på kussehår og tanktoppe
Efter den imponerende introduktion kom resten af bandet på scenen og herefter fulgte en times charmerende omgang 'ghetto-pop'(Grahams egen definition red.). Ud over en gennemgang greatest hits fra debutpladen, viste Lukas Forchhammer sig endnu engang som den fødte scene-betræder, når han konstant skålede med band og publikum og fik med herlig bodega-humor-lingo fortalt små anekdoter om resten af bandets medlemmer.
LÆS OGSÅ: Hvem tror Poplick på i 2012?
Koncertens charmerende højdepunkt indtraf, da trommeslager 'Lovestick' i slutningen af sette udvalgte en smuk pige blandt publikum til at komme op på scenen, hvor hun fik serveret et glas rødvin og sat på en taburet, imens Lukas Forchhammer og bassisten 'Magnum' skiftesvis gjorde kur til pigen med deres sang og basspil.
Flot udendørs debut for Lukas Graham, der trods en irriterende modvind, der ødelagde en smule af lyden, går en stor sommer i møde.