Af Michael Tornsberg / Foto: Tobias NielsenTorsdag den 31. maj 2012, 12:00
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Han har det sgu nemt, ham Liam. Det må være konklusionen efter hans koncert på Skive Festival, hvor han for alvor sørgede for at få sparket festen i gang på festivalens første dag. For hvor mange andre danske kunstnere er det lige, der har så stor en bunke hits at vælge imellem, når de giver koncert?
LÆS OGSÅ: L.O.C.s vilde video evolution
Ikke mange, men det har L.O.C., og derfor er hans koncerter ofte rene magtdemonstrationer, når han ruller hele hitlisten ud. Det var også tilfældet på Skive Festivalen.
Klædt i sort jakkesæt med en hvid butterfly og sorte læderhandsker indtog han scenen i sædvanlig overlegen stil – og gav derefter med det samme publikum et los i røven med en bas så tung, at det rystede i kroppen helt nede på bagerste række.
LÆS OGSÅ: Lyt: USO har lavet en 'Momentet' part II
Længere fremme var der fest blandt publikum lige fra første sekund, og den bredte sig hurtigt til det meste af koncertpladsen.
Og festen blev bestemt ikke mindre, da USO dukkede op og sang med på 'Momentet', hvorefter han gav et nummer fra sit nye album. Sådan starter man en fest sidst på eftermiddagen en skyet onsdag.
LÆS OGSÅ: L.O.C. har 546 trofaste fans
Under sådan en koncert må selv hip hop-skeptikerne overgive sig og feste med. Og når pigerne på de forreste rækker så oven i købet begynder at smide deres bh'er efter ham, er der ingen tvivl: L.O.C. er stadig kongen af dansk hip hop.