Husker du: 'You Lost Me'

Husker du: 'You Lost Me'

Nogle popsange fik aldrig den opmærksomhed, de fortjener. Det laver Poplick om på nu! Hver fredag får du et glædeligt genhør med et af de fedeste numre fra glemmebogen.

Af Nick HvidtfeldtFredag den 20. april 2012, 15:55 Bookmark and Share

0.

Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere

Jeg har allerede skrevet to artikler om Christina Aguilera i dag, så hvorfor ikke også inkludere hende i denne fredags 'Husker du' og lave et hattrick? Det kan godt være, at Xtinas 'Bionic'-album fra 2010 virkede alt for desperat og kommercielt var lidt af et flop, men det betyder ikke, at der ikke var nogle gode sange på tracklisten – bevis: Tredjesinglen 'You Lost Me'.

LÆS OGSÅ: Fejlslagne comeback-forsøg

Den følelsesladede ballade var Christinas første single, der ikke røg ind på Billboards Hot 100-liste, og det er virkelig synd for det velkomponerede nummer, at alle Gaga-sammenligningerne og tilsviningen af Aguilera skulle overskygge dets hitpotentiale. Ikke at jeg tror, sangen kunne blive den nye 'Beautiful' eller 'Hurt' – og i disse dancedominerede tider er ballader jo nærmest dødsdømt på forhånd, men 'You Lost Me' har noget over sig, som ikke fortjener at gå ubemærket hen over hovederne på verdens befolkning.

LÆS OGSÅ: Top 10: Vamle popsange vi altid flæber til

Christina beviser her, hvordan simpelt sagtens kan være kraftfuldt. I overfusningen af den utro ekskæreste når hun både ned i helt skrøbelig hvisken og op i rødglødende raseri, og med sin rå energi over det simple arrangement fortæller hun den rørende historie i en særdeles smuk og gribende ramme. Har du brug for at ligge i fosterstilling og stortude, men samtidig kaste med ting og råbe ukontrollerbart, så er dette sangen, du skal høre (og hulke med på) imens.

Hør 'You Lost Me' HER.



Seneste kommentarer

15/04 Poplick går i dvale

Hvornår kommer i cirka tilbage med artikler og anmeldelser, i det ...

25/03 Forbudt for børn: Bandlyste musikvideoer

Meget af det virker selvfølgelig stødende, men der er uendeligt ...

17/03 Christina Aguileras 'former' er guld værd

20 mil for at være frontfigur for et datignsite. Vildt nok. Mvh ...

09/03 Anmeldelse: Nik & Jay - 'Copenhagen Pop Cartel'

Med alt respekt, så er det da klart en 6. :D

08/03 Lil Wayne udskyder dansk koncert til efteråret

Hej Louise. Ifølge Live Nation, som arrangerer koncerten, så kan ...