Af Laura Lindskov Jensen / Foto: Carsten HoelstadTorsdag den 19. juli 2012, 17:42
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Da natten i går sænkede sig over Samsø Festival, landede en sølvengel på scenen. Medina mødte sit publikum i en sølvfarvet jakke, hvis frynser lignede englevinger. Danmarks førende popdiva har 'star quality', og da hun smukt sang 'Lyser I Mørke', var det netop det, hun selv gjorde.
LÆS OGSÅ: Medina holdt tyndt besøgt familiefest i Skive
Medinas sange kan som oftest starte en fest hvor som helst og når som helst. Medina stod dog over for en utaknemmelig opgave denne onsdag aften. Da klokken blev 23:30, øsede det på tredje time ned på de trætte festivalgæster, og måske derfor formåede Medina ikke helt at få hr. og fru Samsø-gænger på de bagerste rækker til at deltage i festen. Til gengæld koncentrerede energien sig foran scenen, hvor publikum virkelig hyldede deres heltinde.
LÆS OGSÅ: Interview: Medina - Folk lærer dansk på grund af mig
Medina udbrød mellem to numre: »Sol gør én ting ved dig, mens regn gør dig helt mærkelig - så er man bare nødt til ikke at give en shit«. Og foran scenen gav publikum virkelig ikke 'en shit'. Mange havde købt billet for netop at se Medina, og de overgav sig kun til Medinas sange – ikke regnen.
LÆS OGSÅ: Påskepip: Medinas bedste Twitter-citater
Dette udløste anerkendende ord fra den store sangerinde. »Giv den op for jer selv! Det er jer, som er fede«, sagde Medina tydeligvis imponeret over sit publikum. Frøken Valbak leverede nu også varen. Hun smilede stort og fik store dele af pladsen med, især under numre som 'For Altid'.
LÆS OGSÅ: Se billeder fra Medinas brandvarme show i Vega
Efter en lang koncert i regnvejr kvitterede Medina med at træde ned fra scenen, ud i regnen og ned i mudderet for at trykke hænder med sine fans. Så selvom Medina er en stjerne, så er hun ikke mere diva, end at hun alligevel kan bygge bro til et regnvådt publikum klædt i flerfarvede regnjakker.
Medina havde det vist rigtig sjovt på Samsø-scenen:
