Af Mille Schneekloth Christiansen / Foto: Thilde DehlsenTorsdag den 29. marts 2012, 10:55
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Christopher er med sine to hitsingler 'Against the Odds' og 'Nothing in Common' blevet pigernes nye favorit på den danske popscene. Her følger anden del af Poplicks store interview med den 20-årige popstjerne, der netop har udsendt debutalbummet 'Colours'.
Hvem er dine musikalske forbilleder?
»Jeg har nogle klare favoritter som John Mayer og Jason Mraz og de der guitar-fyre/singer-song-writer-typer. Bruno Mars som den nyeste. Men jeg lever og ånder for live-optrædenerne. Det er det, jeg altid har drømt om. Det der med at komme til at stå og spille for folk og få den ultimative anerkendelse, når folk klapper af det, du kan. Og så elsker jeg den der live-band-lyd og den 'ægthed', der er over det, når der ikke er for meget computer og autotune ind over«.
Har svært ved at spille for store forsamlinger
Du skal snart ud på din første danmarksturné. Hvordan bliver det?
»Der bliver ikke noget med effekter eller noget. Det bliver instrumenterne, der spiller musikken. Det betyder rigtig meget for mig. Der skal ikke være for meget rumklang. Faktisk kan jeg bedst lide at spille for et lille publikum. Hvis jeg kunne vælge mellem at spille for hundrede mennesker og tyve mennesker, ville jeg altid foretrække at spille for tyve, hvor der ikke var nogen ledning eller mikrofon. Bare helt akustisk, hvor musikken bare kommer ud i rummet...
...Det er jo det, jeg altid har gjort, når jeg har siddet nede i kælderen og skrevet mine sange og øvet mig. Så er det jo sådan, det er kommet ud, og det er det, jeg har vænnet mig til. Så det er mest naturligt og det, der ligger lige til højrebenet for mig i forhold til folk, der er startet i et studie«.
Du skal til at vænne dig til at spille på store spillesteder. Kan du det?
»Ja, det er gået helt vildt stærkt, og det er jo også super fedt at stå på en stor scene foran 1700 mennesker. Man kan jo ikke se halvdelen af dem. Og så synes jeg bare – uden at det skal lyde utaknemmeligt eller noget – at man lidt mister den intimitet, som jeg virkelig elsker, og som man virkelig har, når man spiller for et lille publikum og virkelig kan kigge dem i øjnene...
...Det var også det, jeg gjorde, da jeg spillede for de tre mennesker fra pladeselskabet første gang, og de besluttede sig for at 'signe' mig. Det var den måde...
...På det tidspunkt anede jeg ikke, at det ville blive så stort. Der sad jeg jo bare og spillede elendig guitar med mine helt egne, ufærdige sange. Men det var fedt, og det er det, jeg er bedst til. Jeg har det sgu lidt svært ved de der store crowds og mikrofoner, hvor lyden bliver for kompresset og uigennemtrængelig. Så det skal jeg lige vænne mig til, men jeg føler allerede, at jeg er blevet bedre«.
Medina går jo også på toilettet
Det er gået rigtig hurtigt det hele. Hvordan bevarer du fødderne på jorden?
»For det første har jeg nogle rigtig gode folk omkring mig, og det er jo gået så hurtigt, at jeg slet ikke har kunnet nå at flyve. Det er sgu ikke rigtig gået op for mig endnu...
...Nærmest fra den ene dag til den anden, så møder man pludselig Medina og går op og ned af hende. Så tænker man, at 'hun er jo også bare et menneske, der går på toilettet og sådan nogle ting'...
...Jeg blev da lidt starstrucked, da jeg mødte hende første gang. Hun har jo været stor i mange år efterhånden. Så selvfølgelig er der en masse respekt og taknemmelighed for, at hun har valgt mig til at spille med hende. Det er da smigrende«.
Hvordan har du det med at folk kommer til at have dig som idol?
»Jeg ved sgu ikke rigtig, hvordan jeg skal forholde mig til det. Det er sgu lidt svært. Også fordi... Det jeg tror, som folk godt kan lide ved mig lige nu er, at folk synes, at de kan se sig selv i det. Jeg er jo lidt et eksempel på, at det kan ske fra den ene dag til den anden, hvis man møder de rigtige mennesker, og timingen lige er rigtig...
...Jeg vil da håbe, at jeg altid kan bevare den følelse, jeg har i kroppen lige nu. Og kigge på de der stjerner, der skaber sig og tænke 'hold kæft nogle idioter'. Jeg håber, at jeg for altid kan bevare den her ydmyghed. Der er ikke nogen, der kan klare en person, der er krukket og skabet. Ingen kan lide sådan en person. Jeg vil gerne være allemandseje. Altid«.
Hvordan kan man bevare det?
»Det er måske noget, der ligger i en selv som person. Derudover skal man stræbe efter altid at være en selv og gøre det, man føler er rigtigt. Måske tænke: 'Hvordan ville Christopher have handlet for et halvt år siden?'. For det er jeg sikker på, er det rigtige«.
Læs del 1, 3, 4 og 5 i nyheds-sektionen her på Poplick.dk