Af Laura Lindskov JensenFredag den 3. august 2012, 14:56
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Klokken halv otte i morges mødte Christopher op ved Vega i København og fik den nedslående besked: »Har du ikke hørt det? Tourbussen er stjålet«, af sin guitarist. Tourbussen skulle ellers have bragt dem til Bork Havnefestival i Vestjylland. »Jeg tænte bare, 'fuck' nu når vi ikke til Bork - du kan godt droppe det. Det tager jo tre en halv time at komme dertil fra København, og planen var allerede 'tight', så jeg så det bare forsvinde, og jeg havde ellers glædet mig«, sagde Christopher da Poplick fangede ham et par timer efter den dårlige nyhed var tikket ind.
LÆS OGSÅ: Christopher fik stjålet sin tourbus på vej til festival
Der blev hurtigt fundet en noget mindre bus, som kunne fragte vores unge musikstjerne, band og gear til festivalen med kun en times forsinkelse. Bussen var dog så lille, at det blev lidt en udfordring: »Det var lidt presset. Heldigvis er drengene gode til Tetris«, sagde Christopher med et grin.
LÆS OGSÅ: Popstjernernes bedste festivalminder
Christopher kunne fortælle, at bustyveriet var meldt til politiet, og han mente endnu ikke den var fundet. Heldigvis mistede Christopher ikke nogen ejendele i samme ombæring. »Vi havde ikke noget 'gear' (musikudstyr) i den, for det er så længe siden vi har været ude som band«, sagde Christopher, der var lettet over at alt gik i orden, og han nu kan synge for sine fans på Bork Havnefestival denne eftermiddag.