Af Nick HvidtfeldtOnsdag den 13. juni 2012, 12:38
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Senere på året er der premiere på anden sæson af 'X Factor' i USA med Britney Spears og Demi Lovato som nye dommere, og de altid underholdende auditions er allerede i fuld gang. Ligesom i Danmark er der både gode og... Ja, mindre heldige auditions, og Britney er ikke bange for at lægge svesken på disken angående kvaliteten. »Jeg synes, vi har haft en smule bizarre optrædener«, udtaler hun til MTV News.
LÆS OGSÅ: Britney om 'X Factor': »Jeg er SÅ spændt«
»Der har været nogle gode nogen, men for det meste har der været nogen, der var ret dårlige«, fortæller Britney. Hvem havde troet, at den anonyme oplæser-dukke kunne være så ærlig?! Hun formår sågar at sige ordene live og uden manuskript, og det skal hun have applaus for. Man kan allerede mærke på Britney, at hun føler sig mere tryg foran et kamera, og hun siger da også, at hun er vild med at være med i programmet.
LÆS OGSÅ: Se Britneys sære 'X Factor'-backstage-krav
»Det er den bedste følelse, når nogen kommer på scenen og bare giver os lyst til at rejse os op«, forklarer BritBrit og kommer ind på, hvorfor det er en god ting, at hun og Demi er popsangere frem for pladeselskabsboss eller producer som de to andre dommere: »Jeg tror, det hjælper meget. Det hjælper os med at relatere til dem lidt mere og forstå, hvor de kommer fra, fordi vi faktisk har været i deres sted«.
Se Britney og de andre 'X Factor'-dommere tale om auditions herunder: