Af Nick HvidtfeldtOnsdag den 25. april 2012, 13:55
0.
Stem og påvirk top-listen over aktuelle kunstnere
Ankerstjerne har fuld fart på karrieren, så det kan godt være svært at få tid til at stoppe op og reflektere over, hvor langt han egentlig er kommet i livet og i sin karriere - men når han er hjemme hos sin mor i Hundige, gør han status.
»Jeg elsker at være i Hundige. Det er enormt rart, og når jeg er her, gør jeg status. Så tænker jeg: 'Okay, her er vi nået til i livet'. Det var ligesom her, alting startede, og der er jo meget af min musik og meget om, hvem jeg er, der ligesom omkredser at være derfra. Når jeg er der, så er jeg hjemme hos min mor, og så ligger jeg mig bare ned på gulvet. Og så er der bare ro. Jeg når ikke rigtig at gøre status over så mange ting i hverdagen, men det gør jeg altid, når jeg kommer til Hundige. Lige i øjeblikket er jeg ikke hjemme så tit. I det sidste stykke tid har der virkelig været sådan helt åndssvagt meget tryk på, og så er det svært at nå. Men jeg er hjemme, når jeg kan. Jeg var sidst i Hundige i lørdags til påskefrokost med min mor og min moster og min morfar. Skidehyggeligt. Jeg kom ind, så satte jeg mig på gulvet med min mors golden retriever, og så sad jeg der sammen med den i to en halv time, og så kørte jeg hjem. Det var det, der skete. Det er enormt sådan anti-tradition og anti-højtideligt, det er så nede på jorden. Det burde jeg gøre noget oftere«.
LÆS ET STORT INTERVIEW MED ANKERSTJERNE I POPLICK PAPER #07, DER UDKOMMER I MORGEN TORSDAG.
I bladet fortæller Ankerstjerne blandt andet om sit store gennembrud, den skrøbelige kærlighed og faren ved at skrive lidt for ærlige tekster.
Desuden kan man komme på besøg i dj-kongen Katos studie, tage på diskotekstur med Clemens, nakke stilen fra et boyband-medlem samt få en masse andet godt fra poppens verden.
Poplick Paper udkommer sammen med gratisavisen metroXpress i Aarhus og København.
